Naturen – vores vigtigste samarbejdspartner

På Grantoftegaard sprøjter vi ikke markerne med gift for at komme problemer som skadedyr, ukrudt og plantesygdomme til livs. I stedet arbejder vi sammen med naturens vilde dyr, planter og mikroorganismer for at gøre jorden så sund og frugtbar som muligt.

Mange planter trives godt i det varme og fugtige klima i et drivhus, men desværre gælder det også for skadedyr som fx bladlus, trips og spindlere. Derfor udsætter vi nyttedyr som fx mariehøns og spinderovmider i vores drivhus, så de kan spise skadedyrene. Det er meget vigtigt at nyttedyrene bliver sat ud på det helt rigtige tidspunkt. – Der skal være nok skadedyr de kan leve af, men de skal også kunne nå at spise de skadedyr der er, så drivhusplanterne kan vokse sig sunde og stærke.

Der kan også hurtigt komme skadedyr på de arealer vi dyrker på friland. Vi har derfor levende hegn og vandhuller i og omkring vores marker, så nyttedyrene holder sig lige i nærheden. Og vi har opsat stærekasser langs vores græsmarker, for at gøre det mere attraktivt for områdets fugle, at slå sig ned her.

Variation frem for kemi

En anden måde, hvorpå vi undgår skadedyr, ukrudt og plantesygdomme, er ved at veksle mellem forskellige afgrøder på den enkelte mark fra år til år. Dette kaldes sædskifte. Sædskiftet forløber typisk i en cyklus på fem år, således at der går fem år mellem den samme afgrøde bliver dyrket på den samme mark. Plantesygdomme, ukrudt og skadedyr trives bedst sammen med bestemte afgrøder, så ved at skifte afgrøde ofte, undgår man at ukrudt, svampe og skadedyr når at opformere sig.

I naturen vokser der altid mange forskellige plantearter sammen og det er der en rigtig god grund til. Planterne påvirker nemlig hinanden idet de hver især bruger og udskiller forskellige næringsstoffer til jorden. Dette udnytter vi også i landbruget på Grantoftegaard, ved at dyrke flere forskellige afgrøder på samme mark samtidig, fx korn sammen med kløvergræs (græsudlæg). Kløvergræsset dækker jordbunden mellem kornet og gør det vanskeligere for ukrudt at vinde indpas, idet det skal konkurrere med både korn og kløvergræs om den næring der er i jorden.


Den rene vare

På Grantoftegaard ønsker vi, at drive et moderne, produktivt landbrug samtidig med, at vi tager hensyn til økosystemet og bidrager til en rig og sund natur. Derfor sprøjter vi ikke vores marker med sprøjtegifte, selvom det er en stor udfordring at bekæmpe skadedyr og ukrudt på naturlig vis. Sprøjtegiftene siver nemlig ned i jorden og forurener vores grundvand – det grundvand, som er forudsætningen for, at vi i Danmark kan drikke vandet direkte fra hanen! Samtidig undgår vi, at der kommer rester af sprøjtegift i korn, grøntsager og urter vi høster fra vores marker. Du kan derfor med fordel spise mad fra Grantoftegaards, hvis du vil være med til at bevare det rene grundvand og undgå sprøjtegifte i din mad.


Vi passer godt på jordens næring

På Grantoftegaard bruger vi ikke kunstgødning da produktionen af kunstgødning er meget miljøbelastende. I stedet gøder vi vores marker med kompost og husdyrgødning. Sædskiftet modvirker desuden, at jorden bliver drænet for næringsstoffer, som en ensidig dyrkning ellers ville medføre. Vind og vejr kan dog let vaske næringsstofferne ud af jorden, især om vinteren når marken ligger brak. Derfor sår vi vinterafgrøder så snart vi har høstet kornet i sensommeren, så det kan nå at spire, inden frosten kommer. Herved fikseres næringsstofferne i de små nye planter, så der bliver mindre næring til det ukrudt der spirer frem så snart det bliver varmere i vejret igen.

Vi tilfører også vores marker næring ved at dyrke kløver, lucerne og forskellige bælgplanter. Disse planter indgår på forskellig vis i symbiose med en række mikroorganismer som kan omdanne luftens kvælstof til organisk kvælstof (gødning). Eksempelvis har kløverplanten små knolde i rodnettet, som huser bakterier der fikserer kvælstof. For at gødningsstofferne kan blive frigivet, skal rødderne nedbrydes. Det arbejde udføres af orme, bakterier, svampe og smådyr som lever i jorden. Det, der bliver tilbage når plantematerialet er nedbrudt, kaldes humus. Humusen opbygger og bevarer en god struktur i jorden og sørger dermed for, at rødderne kan få tilstrækkeligt med luft og vand. Samtidig holder humusen på næringsstofferne i jorden og frigiver dem til planterne, når de skal bruge dem.


Med maskiner og håndkraft

Selvom nyttedyr og sædskifte er en undværlig hjælp i vores arbejde, kan vi ikke komme udenom, at det også kræver en masse hårdt arbejde for os mennesker, at dyrke økologiske jordbrug. Fx skal alle de grøntsager vi forspirer i vores drivhus udplantes med håndkraft og en del af lugearbejdet klares også i hånden. Heldigvis har Grantoftegaard også 11 traktorer, 1 mejetærsker, 2 minilæssere og 2 knækstyrrede minilæssere, som gør det praktisk muligt at så, pløje, fræse, strigle, luge, harve, tærske, høste og transportere alle vores fantastiske afgrøder.